25. februar 2022

4 vigtige punkter 👉 Det gode forslag til generalforsamlingen

Hvis du vil have reel indflydelse på forholdene i din forening, er det ved den årlige generalforsamling, at de større beslutninger træffes vedrørende f.eks. økonomi og drift. Beslutninger, der potentielt kan have en direkte effekt på din egen økonomi 💸

Det er altid en god idé at deltage ved selve generalforsamlingen, men der er ligeledes en række punkter, som du bør være opmærksom på, hvis du vil have mulighed for at få dit forslag vedtaget 👇

1️⃣  Sæt dig ind i foreningens vedtægter
Der kan være forskel fra forening til forening ift. hvem der kan stille et forslag ved generalforsamlingen og hvordan dette skal foregå, hvorfor det er vigtigt at orientere sig i foreningens vedtægter. Dermed vil du få viden omkring om du selv kan stille et forslag eller om du skal alliere dig med en, der kan.

2️⃣. Vær opmærksom på tidsfrister
Det er desuden vigtigt at vide, hvornår det senest er muligt at stille et forslag. Der findes standardvedtægter for andelsboligforeninger, hvormed bestyrelsen skal have et forslag i hænde senest otte dagen inden generalforsamlingen. Herefter er det bestyrelsens pligt at gøre andelshaverne bekendt med forslaget senest fire dage inden generalforsamlingen. Vedtægterne kan dog variere og derfor er det vigtigt at få styr på vigtige skæringsdatoer jf. vedtægterne i lige præcis din forening.

3️⃣.  Præsentér dit forslag bedst muligt
Et forslag, der skal vedtages på en generalforsamling, bør formuleres sagligt og realistisk. Der findes ingen regler for hvordan dette gøres, men der er seks gængse anbefalinger, som du med fordel kan inddrage i processen:

✏️.  Formulér forslaget, så det er nemt at stemme ”ja” eller ”nej” til det
✏️.  Begrund relevansen af dit forslag – det gør det lettere for andre medlemmer at forholde sig til forslaget og træffe en beslutning
✏️.  Beskriv finansieringsmulighederne, hvis forslaget har en økonomisk konsekvens for de øvrige medlemmer
✏️.  Underbyg med bilag og henvis til, hvor der findes flere relevante informationer
✏️.  Deltag selv i generalforsamlingen, så du har mulighed for at svare på spørgsmål og uddybe dit forslag Tilføj forslagsstillers fulde navn, adresse og dato af forslaget, så du sikrer at forslaget er stillet i rette tid

4️⃣.  Vær særligt opmærksom på: For at dit forslag har en reel chance for at blive vedtaget, så er det nødvendigt at der møder nok stemmeberettigede medlemmer op til generalforsamlingen, hvilket ligeledes fremgår af og er uddybet i vedtægterne.

Med disse ord har jeg kun tilbage at ønske dig en god generalforsamling 🙂

Felt
Ring os op Kontakt os

Hurtigere ekspedition
Chat med os her.